Humleland
Det århusianske mikrobryggeri Humleland byder på friske og indbydende kvalitetsøl. Lige fra gode stouts og øl i den belgiske stil til de humlede pilsnere. Humleland er et bryggeri, der er fyldt med godt humør, og det er til at se på etiketterne og de opfindsomme navne, de giver deres øl. Skulle det være en ”Kold Skotte”? Eller hvad med en ”Det er jo helt Sort”? Øllet deri får i hvert fald en klar anbefaling herfra.
Den Mørke Side fra Humleland
Det er ikke til at sige, om referencen på øllen ”Den Mørke Side” kun handler om månens mørke side, som er at finde på dåsen, eller om det også er Star Wars og Darth Vader, der tænkes på. Det er i hvert fald en spændende Imperial Stout, der gemmer sig bag den flotte emballage. Her har Humleland virkelig gjort det ypperste, for at skabe en skøn Imperial Stout med en kompleks smag, der afslører noter af lakrids, kaffe og bitter chokolade.
Den Kolde Skotte fra Humleland
Hvis du mere er til en ligetil øl, så er Den Kolde Skotte et rigtig godt bud. Navnet kommer af, at øllen er en skotsk ale. Det er en frisk og blød maltet øl, som vil gå godt til sommerens grill-arrangementer med meget mere. Humleland har brygget øllet på baggrund af opskriften fra håndbrygger Jan Krogh Jensen.
Glæd dig til at prøve Humlelands gode øl. Der er gode øl for enhver smag, så det er bare om at prøve sig frem og finde dem, som du sætter mest pris på.