Skagen Bryghus
I Danmarks nordvestlige hjørne, hvor Kattegat og Skagerrak mødes, brygges der den gode øl fra Skagen Bryghus. Siden 2005 har bryggeriet med liv og sjæl brygget øl – og navnligt inspireret af den tyske tradition. Hvis du gerne vil prøve et lækkert, dansk mikrobryg, så bør du smage på en af varianterne fra Skagen Bryghus.
Bock-øl fra Skagen
Kærligheden til den tyske øl er tydelig hos Skagen Bryghus, der brygger på tyske kedler, og som blandt andet har Dobbeltbock-typen ved navn Væltepeter i sortimentet. En mørk og kraftigt maltet øl, der er fyldt med smag og dybde. Hvis du sætter pris på Bock-øl, så er Væltepeter lige noget for dig.
IPA øl fra Skagen Bryghus
Skagen Bryghus har en serie af øl inspireret af den nordiske mytologi. En af disse er den meget spændende Ragnar, der er en Brut IPA på 11 %. Dette er en frisk og sprudlende øl, som bryggeriet kalder en champagne-øl. Et helt unikt bryg, som du kan servere inden maden i stedet for den kolde hvidvin, rosé eller champagne.
Opfindsom og lækker
Det er virkelig værd at holde øje med Skagen Bryghus og deres mange forskellige øl. Bryggeriet har en passioneret tilgang til brygningen, med den ene fod solidt plantet i traditionen, og den anden fod på eventyr ud i nye og smagfulde variationer. Der bliver brygget meget god øl i Danmark, og i Havnens Vin er vi særligt glade for at kunne tilbyde den velsmagende øl fra vores lands nordligste spids, Skagen.