Piedra Fluida, Los Frontones Tenerife 2021, 75 cl.
- Køb 6 for 302,68 DKK pr. stk. og spar 8%
- Køb 12 for 279,65 DKK pr. stk. og spar 15%
1687 meter over Atlanterhavet - med udsigt over Tenerifes sydvestkyst til den ene side og kegletoppen fra den majestætiske vulkan ’El Teide” til den anden - tårner Europas højeste vinmark, der er tilplantet med 80 år gamle vinstokke af Tenerifes efterhånden helt egen, emblematiske druesort; Listán Blanco.
Druen, stokkene og marken dyrkes af Piedra Fluida med udgangspunkt i økologi og bæredygtighed, hvilket giver de bedst tænkelige forudsætninger for at kunne reflektere dette steds så udpræget vulkanske og ufremkommelige terroir. Kombineret med de på én gang kølige, intenst solrige og vindblæste vejrforhold opstår dermed en vin med en helt unikt mineralsk og komplekst frugtbåren profil, som vi ikke har mødt mage noget andet sted i verden.
Den færdige vin sprudler dermed af livsglæde med sin citrusfriske farve og markante aroma, der udfordrer konventionerne uden ligefrem at skeje ud. Den er rig på citrus- og stenfrugtaromaer med et tvist af kvæde, knuste sten, æblecider, hvedeøl og desuden let ristede krydderier og bagværk fra lagringsprocessen.
På tungen breder den sig hurtigt med en vulkansk, pirrende nerve centralt placeret i den i øvrigt relativt fyldige og markante smag, der mønstrer en dejlig intensitet uden på noget tidspunkt at tabe balancen. Smagsoplevelsen slutter langt, oprigtigt udtryksfuld og evigt tilfredsstillende.