Chardonnay
Der er mange delte meninger om Chardonnay-druen, men der er ingen tvivl om, at der er tale om en drue, der kan så meget, at det er svært at putte duften, smagen og vinen i bås. Chardonnay er faktisk den mest populære druesort i verden, og derfor kan mange også begå den gængse fejl, at de anser Chardonnay som et synonym for hvidvin.
Der er dog god grund til Chardonnay-druens popularitet. Den er nemlig druen bag de store hvidvine fra Bourgogne, som er nogle af verdens største hvidvine.
Chardonnay - en nuanceret hvidvin
De mange forskellige typer af Chardonnay gør, at der findes en Chardonnay-vin til enhver smag. Smagsnuancen afhænger af, hvor meget fadbehandling de forskellige producenter giver vinen – jo mere fad, desto mere voluminøs vil vinen blive. Samtidig giver varmen de oversøiske et præg af eksotiske frugter.
Dermed skal du altså være opmærksom på, at en Chardonnay-vin både kan være let med en fyldig syre, men også fuldfed og rund i smagen med en høj procent af alkohol. Med andre ord er det svært at definere selve druen, da vinen oftest bærer præg af, hvordan den bliver fremstillet. Tag et kig på vores store udvalg af Chardonnay-vine – du finder alt lige fra mousserende til smagfuld hvidvin i vores sortiment.