Vinding, Montecarrubo Bianco 2022, 75 cl.
- Køb 6 for 459,08 DKK pr. stk. og spar 8%
- Køb 12 for 424,15 DKK pr. stk. og spar 15%
Vignolo Bianco er den første hvidvin fra enkeltmarken "Vignolo", der har en enestående beliggenhed strækker sig over næsten tre hektar nær Det Ioniske Hav.
Det særlige ved denne cru er dens østvendte beliggenhed med let skrånende marker samt den tydeligt mærkbare forskel i dag- og nattemperatur på op til 10-15 °C i sommermånederne. I samspil med jordbundsforholdende, der byder på en blanding af vulkansk jord og sand fra et fossilt koralrev over den reneste kalksten, så Peter derfor mange gode grunde til at lave hvidvin, som under disse forhold burde kunne erhverve sig en markant struktur og energi. Valget faldt derfor på den regionale druesort "Grillo", der er vant til at trives under disse udfordrende forhold, og den skulle vise sig ikke at skuffe!
Op ad glasset lokker den færdige vin med intenst aromatiske hints af limeskal, hvide citrusblomster, honning og dertil saftige gule frugter i en alt i alt kompleks og harmonisk duft, der øges betydeligt med lidt ilt.
Tungen rammes af moden vandmelon, grønt æble og frisk stenfrugt, der kommer med en markant syre, en mediumfyldig krop og en signifikant eftersmag med let bitre træk, der gør den robust i mødet med selv kraftigere anretninger på middagstallerknen.