Dom. La Solitude, Châteauneuf du Pape Tradition 2021, 75 cl.
- Køb 6 for 339,48 DKK pr. stk. og spar 8%
- Køb 12 for 313,65 DKK pr. stk. og spar 15%
Denne Châteauneuf du Pape består af 50% Grenache, 25% Syrah, 15%
Mourvedre og 10% Cinsault. Mosten gennemgår en lang macerering med blid ekstraktion for at opnå Domaine de la Solitude's særlige signatur med de på én ang fløjlsbløde, men også kraftige tanniner.
Cirka en fjerdedel af vinen lagrer på små egetræsfade eller i demi-muids à 600 liter i 14 måneder. Her får du en velstøbt Châteauneuf du Pape, hvor alt sidder lige i skabet med lag på lag af modne røde bær, garrigue, krydderier, cacao og lakrids. Flot i sin ungdom, men med 10 – 15 års gemmepotentiale. En sand perle!
Domaine de la Solitude har en stamtavle med flere hundrede års stolte
traditioner for vinavl. Vinfremstillingen kan dateres helt tilbage til 1264, da Lanconfamilien ankom fra Italien for at tjene paven i Avignon. De tre hatte, som er afbildet på etiketten, illustrerer to biskopper og en pave, der stammer fra Lancon-familien.
Høstudbytterne holdes nede på gennemsnitligt ca. 30 hl/ha. Alle druer høstes i hånden, når de har opnået fuld modenhed. Drueklaserne sorteres omhyggeligt, før de i små kasser à 20 kg transporteres hjem til vingården til yderligere en omhyggelig sortering. Klaserne knuses let, før de via tyngdekraft fermenterer i kar af beton eller træ alt efter ønsket vinstil. Mosten macererer på drueskindet i varierende længde og lagres i nye eller brugte egetræsfade i 12 eller flere måneder – alt efter hvad der egner sig til årgangen og til vinens stil.
| Anbefales til | Fjerkræ, Ost, Rødt kød |
|---|