Jose Garcia, Godello Y Doña Blanca Bierzo 2022, 75 cl.
- Køb 6 for 183,08 DKK pr. stk. og spar 8%
- Køb 12 for 169,15 DKK pr. stk. og spar 15%
José og Julia García er parret bag dette lille vinhus "José Antonio García" med 22 hektar af gamle, traditionelt dyrkede stokke og druesorter i deres hjemstavn, Bierzo - nærmere bestemt ved landsbyen Valtuille de Abajo, som de dyrker med stor respekt for områdets historie og natur. Knap halvdelen af disse stokke er dedikeret til Godello og den endnu mere niche-prægede Doña Blanca, der udgør grundstenene til denne knastørre, let cremede og næsten saltsmagende, mineralske hvidvin.
Den færdige vin fremstår dermed frisk, sprød, tør og harmonisk med mere terroir end frugt og med en frisk, mineralsk syre, der gør den livlig og interessant på tungen. I næsen er der citrus, blomster, hø, surdej, våde sten og frisk havluft i en stil, der er let at drikke og holde af men som alligevel gemmer på mange subtile indtryk for den nysgerrige vindrikker.
Smagen er slankere end søskendevinen og dog stadig mediumfyldig, tør med en forbilledlig mineralsk energi og et let cremet omsvøb. Eftersmagen byder på mangfoldige smagsnoter at gå på opdagelse i - forbavsende mange, faktisk, for en vin i dette prisleje.