Mascarello, Barolo 2020, 75 cl.
- Køb 6 for 2.483,08 DKK pr. stk. og spar 8%
- Køb 12 for 2.294,15 DKK pr. stk. og spar 15%
Der anvendes naturlig gær. Macerationen varer fra 30-50 dage og gæringen foregår på cementtanke uden temperaturkontrol. Vinen lagres ca. tre år på relativt små botti af slavonsk eg (typisk 800 liter). Ingen klaring eller filtrering.
Granatrød med orange reflekser. Ren, intens og veldefineret aromatisk profil med et varietaltypisk præg. Elegant, finessepræget og med betagende dybde og kompleksitet.
Ejendommen er grundlagt i 1918 af Bartolomeo Mascarello og sønnen Giulio, der også lærte sin søn Bartolo at lave vin og i særdeleshed traditionel Barolo. Da Bartolo gik bort i 2005 var han for længst en legende blandt Barolo-tifosi, med årtier af store, uforlignelige
vine bag sig, i det han stædigt og sikkert – gennem tidernes skiftende strømninger - havde holdt fast i den tilgang han havde lært af sin far.
Den ærke-traditionelle Barolo fremstilles af druer fra markerne Cannubi (1,14 ha); (Cannubi) San Lorenzo (0,38 ha); Ruè (0,56 ha), alle beliggende i kommunen Barolo, og endelig fra Rocche di Torriglione (1,91 ha), der ligger i Annunziata-delen af La Morra.
| Anbefales til | Fjerkræ, Ost, Pasta, Rødt kød |
|---|---|
| Druer | Nebbiolo |