P. le Hardi, Saint-Aubin "En Vesveau" 2021, 75 cl.
- Køb 6 for 459,08 DKK pr. stk. og spar 8%
- Køb 12 for 424,15 DKK pr. stk. og spar 15%
Vinmarkerne i Saint-Aubin grænser både op til både Chassagne- og Puligny-Montrachet, og det er en dårligt bevaret hemmelighed, at de bedste vine fra denne til tider lidt oversete appellation kan udgøre nogle virkelig gode køb, der stilmæssigt lægger sig utroligt tæt på især Puligny til en noget anderledes pris. I dette tilfælde er vi således på "En Vesvau" - en stejl, sydøstvendt skråning, hvor jordens rige mængder af sten og kalk både medvirker til at give vinen en enorm saftighed, finesse og rigdom, som trods sin lidt enklere bærer flere lighedstræk med dens prominente naboer.
I glasset fremstår den færdige vin skinnende klar og citrusgul med gyldne reflekser, der afspejler den dejlige og udtryksfulde duft af saftige gule ferskener, abrikoser, forårsblomster samt saft og skal fra citroner. I undergrunden peger vaniljenuancer, gær og nøddetoner mod den lange fadlagring, der er smukt integreret fra start til slut.
Den elegante smag følger op med god koncentration og medium kropsfylde på tungen. Fadnoterne er velafbalancerede, og den sprøde syre fremhæver vinens kompleksitet.