Pierre Gerbais, Pinot Blanc Lieu-Dit La Loge, 75 cl.
Parcellen "La Loge" ligger pÃ¥ en sydvendt skrÃ¥ning her i Aube-kommunen Celles-sur-Ource, hvor gamle vinstokke pÃ¥ Pinot Blanc vender op og ned pÃ¥ det, mange troede, de vidste om Champagne. Her er det sÃ¥ledes ikke mangel pÃ¥ solskin, der er problemet, men nÃ¥r den økologiske tilgang og tidlige høst overføres til lige præcis Pinot Blanc, opstÃ¥r alligevel en selvsikker, rank, mineralsk og dog samtidig forholdsvis kropsfyldig Champagne, der insisterer selvsikkert pÃ¥ at blive forstÃ¥et i sin egen ret.Â
Hvert år sent på sommeren, når de endnu har høj syre, høstes årets frugt ved håndkraft - klase for klase - hvilket er en del mere sjældent i Champagne end det lyder. I vinhuset presses de til most, som vildgæres i ståltanke uden den mindste tilsætning af sO2 (sulfitter) Et år senere andengæres vinen så på flaske efter den klassiske metode, hvor den over fem år udvikler sine fine bobler og forøger sin kompleksitet.
Når den færdige Champagne endelig åbnes, er det den fineste mousse, der rejser sig fra de strågule dråber. Aromaen er sprød, frisk, mineralsk og samtidig også moden og generøs i sit spænd fra citron og blomstermark over modne pærer, æbler, brioche og frisk havluft.
På tungen strækker den sig langt i sin mediumfyldige, bævrende og også let cremede figur, hvor de fine bobler understøtter en euforiserende, salt-klingende mineralitet samt nøddeagtig skønsang i den tørre, svævende og dog smagsintense finish.