Reyes de Aragon, El Casto Brut Reserva, 75cl

PÃ¥ lager
SKU
76572199-1
149,00 DKK

Vinhuset ligger i de kølige omgivelser nær Monte Victor lidt øst for byen Huérmeda nord for Calatayud under netop appellationen DO Calatayud i Aragón området. Vinhuset er grundlagt i 1867 af Mariano Langa Gallego, men det var sønnen Juan Langa Mariscal, som udviklede vinhuset og gjorde det kendt.

I dag er det 5 generation i form af brødrene Juan og César Langa Gonzalez, som driver huset … dog fortsat med hjælp fra deres far og fortsætter dermed husets over 150 år gamle traditioner.

Vinhuset har samlet 70 hektar marker, som i dag dyrkes økologisk. De bedste marker er Los Yermos og El Coll … nogle af markerne med over 100 år gamle vinstokke.

Denne Cava Brut Reserva er produceret på 75% Macabeo (Viura) og 25%
Chardonnay. Cava produceres på champagne-metoden.

Dejligt frugtige og læskende bobler med kompleksitet fra 17 måneders flaskelagring!

Smuk lys gul farve i glasset med ungdommelige grønne nuancer i kanten. Frisk og frejdig i næsen med fine aromaer af grønne æbler, lime, mango og passionsfrugt, der tilføres dybe strejf af honning og hasselnød.

I munden er Cava’en frisk og smagsintens med masser af nuancerede frugtnoter og en elegant mousse. Cava'en er tør, men ikke knastør. Lang og kompleks eftersmag, der straks kalder på et glas mere.